Svend Boe Hauggaard

Alle mennesker har oplevelser fra, i og med naturen, som jeg tror aflejres, ophobes og tegner en del af det personlige, indre landskab.

Naturen er et under, og uden jeg bevidst har villet det, har mine billeder de senere år udviklet sig i tråd med en stærkere og stærkere forundring over, og beundring af det helt basale, men også helt fantastiske, der omgiver mig.

For mig er billedets motiv ikke det væsentligste. Det er blot anledningen til at male billedet. Jeg er interesseret i lyset, farven og stemningen i det, jeg ser.